 |
 |
 |
 |
 |
 |
||||
 |
Buhundens Historie ... | |||
|
||||
|
|
|
|||
| Vikingetid |
Norsk
Buhund er ikke bare
en hunderace. Den er også et stykke levende kulturhistorie.
Selv om navnet først er dokumenteret fra slutningen af
1600-tallet, er der ingen tvivl om, at hundens historie går væsentlig længere tilbage i tiden. Buhunden og dens forfædre har oplevet hele Norges historie, såvel slaget ved Hafrsfjord som tyskernes besættelse af landet. |
|||
| Udbredelse |
Norske
gravfund fra vikingetiden
viser, at spidshunde af buhundtype allerede dengang var almindelige
på nordbogårdene i store dele af Norge. Buhundens oprindelige udbredelsesområde synes at have været Jæren og området omkring Stavanger og Rogaland, hvorfra den har bredt sig mod øst til Østerdalen og nordover til Trøndelag. |
|||
| Emigration |
I sidste fjerdedel af 800-årene fulgte buhunden med nordboerne til Hjaltland (Shetlandsøerne), Island og Grønland og slægtskabet til Shetland Sheepdog og ikke mindst Islandsk Fårehund er åbenbart. | |||
| Grønland |
Ved
Nationalmuseets udgravninger
(ved Poul Nørlund) af
gården Sandnæs i Vesterbygden (Kilârsarfik) i
Grønland i 1930'erne fandtes bl.a. skeletrester, herunder et
velbevaret kranium, efter hunde af buhundtype. Eftersom Erik den Rødes familie stammede fra Jæren i det sydlige Norge, er det slet ikke usandsynligt, at han eller hans frænder, også havde buhunde med sig, da de udvandrede, først til Island og siden til Grønland. Den grønlandske tegner og forfatter, Jens Rosing, fortæller om nordboerne i sin bog Ting og Undere i Grønland: »Til hjælp ved vogtningen af husdyrene og ved samlingen af fåreflokkene havde man på nordbogårdene en lille spidshund, en nær slægtning til vore dages norske buhund.« Hvem véd, måske løber der også grønlandske slædehunde rundt med buhundblod i årerne? Ligheden - når man ser bort fra størrelsen - med mange Holsteinsborg-hunde er i hvert fald tydelig. |
|||
| |
||||
|
©
1995, 2006, Jørgen F. Dorch
|
Side op |
Næste
side |
||
